Tilføj og slet påmindelseslister
Alle de påmindelser, du opretter, anbringes i en påmindelsesliste. iCloud Påmindelser har en liste med aktive påmindelser og en liste med færdige emner. Disse lister kan ikke omdøbes eller slettes, men du kan oprette andre påmindelseslister. Hvis du organiserer påmindelser i lister, er det let at holde dit arbejde, privatliv og andre ting, du skal huske, adskilt fra hinanden.
Opret en ny liste
Klik på knappen Tilføj øverst i vinduet over påmindelseslisten.
Indtast et navn på påmindelseslisten i det viste tekstfelt og tryk på returtasten.
Slet en liste
Når du sletter en påmindelsesliste, bliver alle de påmindelser, den indeholder, også slettet. Du kan ikke slette din sidste påmindelsesliste, fordi du altid skal have mindst en liste til aktive (ikke fuldførte) påmindelser.
ADVARSEL: Når du sletter en påmindelsesliste, bliver listen slettet på alle enheder, hvor du har aktiveret iCloud Påmindelser. Hvis du for eksempel har aktiveret iCloud Påmindelser på din iPhone, bliver påmindelseslisten også slettet fra appen Påmindelser på din iPhone, når du sletter den fra iCloud Påmindelser på nettet.
Vælg den påmindelsesliste, du vil slette.
Tryk på Slet eller Tilbage.