Oversigt for Noter

Du kan skrive og redigere noter ved hjælp af appen Noter på iCloud.com fra en webbrowser på en Mac eller en Windows-computer. De ændringer, du foretager, overføres automatisk til dine iOS-enheder og Mac-computere, hvor du har indstillet iCloud til Noter. På din iPhone, iPad eller iPod touch skubbes ændringer til appen Noter. Hvis du bruger Mac, overføres ændringerne til Noter (eller Mail i OS X v10.7.5). Uanset hvilken enhed du bruger til at oprette og redigere dine noter, bliver ændringerne opdateret overalt.

På din Windows-computer udgives ændringerne til Microsoft Outlook i mappen Noter til din e-mailkonto i iCloud. Du kan se dine iCloud-noter ved at udvide din e-mailkonto til iCloud i mappevinduet (også kaldet navigationsruden) i Outlook og derefter vælge mappen Noter i e-mailkontoen. Du bør kun tilføje og redigere iCloud-noter fra iOS-enheder, Mac-computere og iCloud Noter. Hvis du tilføjer eller redigerer iCloud-noter i Outlook, vises ændringerne ikke på dine iOS-enheder, dine Mac-computere eller i iCloud Noter.

iCloud-noter bruger din e-mailkonto med @icloud.com til at gemme dine noter. Hvis du ikke har en e-mailadresse med @icloud.com, kan du oprette en ved at aktivere Noter under iCloud-indstillinger på din Mac eller iOS-enhed.

Bemærk: Noterne på din iCloud-konto er adskilt fra noter på andre konti, du måtte have, som f.eks. en Yahoo!- eller en Google-konto. iCloud opdaterer kun noterne på din iCloud-konto.

Åbn iCloud Noter i en webbrowser

Gå til Apple-id (det, som du bruger til iCloud).

Hvis du bruger en anden iCloud-app, skal du klikke på appens navn øverst i vinduet på iCloud.com og derefter klikke på Noter.

Når du går ind i iCloud-Noter, skal du sørge for, at du bruger en af de anbefalede browsere i artiklen iCloud: Systemkrav fra Apple-support.