Filtrer e-mail automatisk

Du kan oprette regler til automatisk at filtrere indgående e-mails eller omorganisere de e-mails, du allerede har modtaget. Du kan f.eks. oprette en regel, der videresender bestemte e-mails til bestemte e-mail-adresser. Du kan senere redigere og slette disse regler efter behov.

Opret regler til at filtrere e-mail

  1. Vælg Regler i lokalmenuen Handling i indholdsoversigten i iCloud Mail.

  2. Klik på Tilføj en regel.

  3. Brug menuerne og tekstfelterne til at vælge filtreringsindstillingerne, og klik derefter på OK.

    I feltet "Navn eller e-mailadresse" skal du indtaste en afsenders fulde navn eller et for- eller efternavn, en komplet e-mailadresse eller et domæne for en e-mailadresse (den del af e-mailadressen, der kommer efter symbolet @).

    Vinduet Tilføj regel
  4. Hvis du vil tilføje en anden regel, skal du gentage trin 2 og 3.

    Hvis du har flere regler, anvendes de i den rækkefølge, de forekommer på listen Regler. Du kan ændre rækkefølgen ved at trække regel op eller ned på listen.

  5. Klik på OK.

Vigtigt: Hvis du anvender regler på en mappe og derefter sletter mappen eller omdøber den, skal du huske at opdatere reglerne for de pågældende mapper. Du kan f.eks. ikke videresende e-mails til en slettet mappe.

Skift eller fjern e-mail-filtreringsregler

  1. Vælg Regler i lokalmenuen Handling i indholdsoversigten i iCloud Mail.

  2. Markér den regel, du vil ændre, og gør derefter et af følgende:

    • Hvis du vil redigere en regel, skal du klikke på Rediger, angive nye filtreringsbetingelser i menuerne og tekstfelterne og derefter klikke på OK.

    • Hvis du vil slette en regel, skal du klikke på Rediger og derefter klikke på Slet.

    • Du kan ændre rækkefølgen ved at trække dem op eller ned på listen.

      Når du har flere regler, anvendes de i den rækkefølge, de forekommer på listen.

  3. Klik på OK.

Bemærk: Det kan tage op til 15 minutter, før nye eller ændrede regler træder i kraft for indgående beskeder.