Oversigt over lagring og sikkerhedskopiering på iCloud
Når du tilmelder dig iCloud, får du automatisk 5 GB gratis lagringsplads. Din iCloud-lagringsplads bruges til iCloud-sikkerhedskopiering, app-data og dokumenter, der lagres på iCloud, samt iCloud Mail (din e-mailkonto med @icloud.com).
Hvis du løber tør for plads, findes der flere metoder til at få mere tilgængelig lagringsplads på iCloud. Du kan for eksempel mindske størrelsen på sikkerhedskopien af din kamerarulle, ændre, hvilke apps du sikkerhedskopierer, eller slette dokumenter og gamle e-mailbeskeder, du ikke længere har brug for. Du kan også forøge din lagringsplads ved at opgradere din lagringsplan. Du finder flere oplysninger i Oversigt over administration af iCloud-lagringsplads og Opgrader din lagringsplads på iCloud.
Emner, som iCloud sikkerhedskopierer
Du har vigtige oplysninger på din iPhone, iPad og iPod touch. iCloud foretager dagligt en automatisk sikkerhedskopiering af din enhed via Wi-Fi, når enheden er tændt, låst og tilsluttet strøm. Når din enheds oplysninger er sikkerhedskopieret på iCloud, kan du let konfigurere en ny enhed eller gendanne oplysninger på en enhed, som du allerede bruger.
iCloud sikkerhedskopierer følgende:
-
Oversigt over musik, film, tv-udsendelser, apps og bøger, du har købt
Din iCloud-sikkerhedskopi indeholder oplysninger om det indhold, du har købt, men indeholder ikke selve det købte indhold. Hvis du gendanner fra en iCloud-sikkerhedskopi, overføres dit købte materiale automatisk fra iTunes Store, App Store og iBook Store. Nogle typer indhold hentes ikke automatisk i alle lande, og tidligere køb er muligvis ikke tilgængelige, hvis de er blevet refunderet eller ikke længeres findes i netbutikken. Du kan finde flere oplysninger i artiklen Adgang til iTunes i netskyen pr. land fra Apple-support. Nogle typer indhold er ikke tilgængelige i alle lande. Du kan finde flere oplysninger i artiklen Hvilke typer emner sælges i mit land? fra Apple-support.
Fotos og videoer i din kamerarulle
Enhedens indstillinger
Programdata
Hjemmeskærm og programorganisering
iMessage, sms- og mms-beskeder
Ringetoner
Visuel telefonsvarer
Sikkerhedskopien af din iOS-enhed omfatter kun data og indstillinger, der er lagret på din enhed. Den omfatter ikke data, der allerede er lagret på iCloud, for eksempel kontakter, kalendere, bogmærker, e-mailbeskeder, noter, fælles fotostreams, Min Fotostream og dokumenter, du arkiverer på iCloud ved hjælp af iOS-apps og Mac-apps.