Gendan din iOS-enhed ved hjælp af iCloud
Hvis du vil konfigurere en ny iOS-enhed eller har brug for at gendanne oplysninger på en enhed, som du allerede bruger, gør iCloud-sikkerhedskopiering opgaven nemmere for dig.
Gendan ved hjælp af iCloud-sikkerhedskopiering
-
Gå til Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering på din iOS-enhed. Hvis en nyere version af iOS er tilgængelig, skal du følge vejledningen på skærmen for at hente og installere den.
Du skal opdatere enheden til den nyeste version af iOS for at sikre, at du kan gendanne den med en nyere sikkerhedskopi fra en anden enhed, f.eks. en enhed, du har mistet, eller en enhed, som er gået i stykker.
-
Sørg for at have en nyere sikkerhedskopi, som du kan gendanne med.
Gå til Indstillinger > iCloud > Lagring og sikkerhedskopiering, og kig nederst på skærmen efter meddelelsen Seneste sikkerhedskopi efterfulgt af datoen for den sidste sikkerhedskopiering.
Du finder flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer manuelt nu, under Sikkerhedskopiér din iOS-enhed i iCloud. Hvis du ikke kan se en sikkerhedskopi, som du forventede at finde, kan du læse artiklen iCloud: Fejlfinding ved gendannelse af iCloud-sikkerhedskopi fra Apple Support.
Gå til Indstillinger > Generelt > Nulstil, og tryk på "Slet alt indhold og alle indstillinger".
I indstillingsassistenten skal du gå til "Konfigurer din enhed", trykke på Gendan fra sikkerhedskopi og derefter logge ind på iCloud.
Fortsæt til "Vælg sikkerhedskopi", og vælg derefter fra en liste over tilgængelige sikkerhedskopier i iCloud.
Konfigurer en ny enhed ved hjælp af en iCloud-sikkerhedskopiering
Tænd din iOS-enhed.
I indstillingsassistenten skal du gå til "Konfigurer din enhed", trykke på Gendan fra sikkerhedskopi og derefter logge ind på iCloud.
Fortsæt til "Vælg sikkerhedskopi", og vælg derefter fra en liste over tilgængelige sikkerhedskopier i iCloud.
Når du har brugt en iCloud-sikkerhedskopi til at gendanne eller konfigurere en enhed:
-
Dine indstillinger og konti er blevet gendannet fra den iCloud-sikkerhedskopiering, som du valgte. Din enhed genstarter og begynder at hente musik, film, tv-udsendelser, apps og bøger, som du har købt, samt din kamerarulle og andet indhold. Hvis din enhed ikke kan hente den version af appen, som blev sikkerhedskopieret, henter enheden den nyeste version.
Dit købte indhold bliver automatisk hentet fra iTunes Store, App Store eller iBook Store, afhængigt af om der er Adgang til iTunes i netskyen pr. land. Tidligere køb er muligvis ikke tilgængelige, hvis de er blevet refunderet eller ikke længere fås i butikken.
Du bliver muligvis bedt om at angive adgangskoden til din iTunes-, App Store- og iBook Store-konto, hvis du vil gendanne tidligere købte emner.
-
Statuslinjen vises under ikonerne for hjemmeskærmen til de apps, der hentes.
Hvis du vil prioritere overførslen af en bestemt app, skal du trykke på ikonet for den pågældende app.
Hvis du vil kontrollere, om gendannelsen af oplysningerne på din enhed er gennemført, skal du gå til Indstillinger > iCloud > Lagring og sikkerhedskopiering.
Hvis du abonnerer på iTunes Match, kan du hente dine sange, album og spillelister fra iCloud, når gendannelsen af alle andre oplysninger på din enhed er gennemført.
Hvis du vil have flere oplysninger om de meddelelser, der muligvis vises, mens du gendanner oplysninger fra en iCloud-sikkerhedskopi, kan du læse artiklen iCloud: Fejlfinding ved gendannelse af iCloud-sikkerhedskopi fra Apple Support.
Bemærk: Du kan gendanne oplysninger på din iOS-enhed fra en iTunes-sikkerhedskopiering i stedet for en iCloud-sikkerhedskopiering. For information, se iTunes Hjælp Sikkerhedskopiér iPod, iPhone og iPad.