Tilføj eller slet et foto for en kontakt

Når du opretter en kontakt i iCloud-kontakter, indeholder kontaktkortet et eksempel på et billede med silhuet i øverste venstre hjørne.

Symbolet for kontakters foto

Du kan tilføje dit eget foto som erstatning for billedeksemplet. Det foto, du tilføjer, vises i andre apps, der deler dine iCloud-kontaktoplysninger. Ændringer bliver vist på alle enheder, hvor iCloud-kontakter er aktiveret.

Tilføj eller rediger et kontaktfoto

  1. Vælg kontakten, hvis foto du vil redigere.

  2. Klik på knappen Rediger øverst på kontaktkortet.

  3. Gør et af følgende:

    • Hvis du vil tilføje et nyt foto, skal du klikke på Tilføj foto og enten trække et foto til fotofeltet eller klikke på Vælg foto, vælge en billedfil og derefter klikke på Vælg.

      Du kan ændre fotoets størrelse ved at trække i knappen under fotoet.

      Du finder flere oplysninger om fotofiltyper og størrelsesbegrænsninger i artiklen iCloud: Grænser for kontakter, kalendere, påmindelser og bogmærker fra Apple Support.

    • Hvis du vil ændre et eksisterende foto, skal du klikke fotoet og enten trække et nyt foto til fotofeltet eller klikke på Vælg foto, vælge en billedfil og derefter klikke på Vælg.

      Du kan ændre fotoets størrelse ved at trække i knappen under fotoet.

  4. Klik på OK.

    Du kan ændre eller slette en kontakts foto når som helst.

Slet et kontaktfoto

  1. Vælg kontakten, hvis foto du gerne vil slette.

  2. Klik på knappen Rediger øverst på kontaktkortet.

  3. Klik på knappen Slet i hjørnet af fotoet.