Konfigurér Find min iPhone
Inden du kan finde dine enheder, skal du konfigurere iCloud og aktivere Find min iPhone på alle dine iOS-enheder og Mac-computere. Find min iPhone kræver iOS 5 eller nyere eller OS X v10.7.5 eller nyere.
Vigtigt: Hvis du vil se alle dine enheder i Find min iPhone, skal du konfigurere hver enkelt enhed med den samme iCloud-konto.
Hvis du bruger iOS 7 eller nyere, indeholder Find min iPhone en ny funktion kaldet Aktiveringslås. Denne funktion aktiveres automatisk, når du konfigurerer Find min iPhone. Aktiveringslåsen gør det sværere for andre at bruge eller sælge din iPhone, iPad eller iPod touch, hvis du skulle miste den eller få den stjålet. Du kan få flere oplysninger ved at læse artiklen iCloud: Aktiveringslås til Find min iPhone i iOS 7 fra Apple-support.
Konfigurer en iOS-enhed
-
Tryk på Indstillinger på din enheds startskærm, og tryk derefter på iCloud.
Hvis du bliver bedt om at logge ind, skal du angive dit Apple-id eller trykke på Få et gratis Apple-id, hvis du ikke allerede har et, og derefter følge vejledningen.
-
Hvis Find min iPhone (eller Find min iPad eller Find min iPod) er slået fra, skal du trykke for at slå funktionen til.
Tip: Opret en adgangskode, der skal angives, før man kan få adgang til apps og oplysninger på din enhed (klik på Indstillinger > Generelt > Lås med kode eller Adgangskode og fingeraftryk). Dette giver større sikkerhed.
Konfigurer en Mac
-
Hvis du har en Mac, skal du vælge Apple-menuen > Systemindstillinger og derefter klikke på iCloud.
Hvis du bliver bedt om at logge ind, skal du angive dit Apple-id eller trykke på Opret et nyt Apple-id, hvis du ikke allerede har et, og derefter følge vejledningen.
-
Hvis Find min Mac er slået fra, skal du vælge funktionen for at slå den til.
Tip: Sørg for, at din brugerkonto kræver en adgangskode, og at automatisk login er deaktiveret i indstillingerne for Brugere og Grupper. Dette øger sikkerheden. Du kan få flere oplysninger ved at gå til Hjælp > Hjælp til Systemindstillinger.
Du kan nu bruge Find min iPhone til at spore de enheder som du har konfigureret.