Organiser beskeder i mapper

iCloud opretter automatisk nogle mapper til dig i Mail: Indbakke, VIP, Udkast, Sendt, Arkiv, Papirkurv og Reklame. Du kan oprette flere mapper og undermapper. En mappe med undermapper er angivet med en trekant. Klik på trekanten for at vise eller skjule undermapper.

Hvis du vil arbejde med mapper, skal du sørge for at vælge visningen Bredformat. Du finder flere oplysninger i "Skift, hvordan din e-mail vises" under Læs e-mail.

Opret, omdøb eller slet en mappe

  • Når du opretter en ny mappe, skal du kontrollere, at der ikke er valgt nogen mappe (klik på beskedlisten). Klik på knappen Tilføj  ved siden af Mapper i indholdsoversigten, skriv et navn og tryk derefter på Tilbage.

  • Hvis du vil oprette en undermappe, skal du gøre et af følgende:

    • Vælg den mappe, hvor du vil tilføje en undermappe, klik på knappen Tilføj , skriv et navn og tryk derefter på Tilbage.

    • Flyt en eksisterende mappe til en anden mappe. Den mappe, der flyttes, bliver til en undermappe.

  • Hvis du vil omdøbe en mappe, skal du dobbeltklikke på mappens navn, skrive et nyt navn og derefter trykke på Tilbage.

  • Hvis du vil slette en mappe, skal du markere den, vælge Slet mappe i lokalmenuen Handling i indholdsoversigten og derefter klikke på Slet.

Vigtigt: Når du sletter en mappe, sletter du alt i den — beskeder, undermapper og beskeder i undermapper.

Flyt beskeder til en mappe

Gør et af følgende:

  • Flyt beskeder til en mappe.

  • Vælg en eller flere beskeder, klik på knappen Flyt til mappe (vist nedenfor), og vælg derefter en mappe i menuen.

    Knappen Flyt til mappe.

    Hvis du vil vælge flere tilstødende beskeder, skal du klikke på den første og derefter trykke på Shift og klikke på den sidste. Vil du vælge flere ikke-tilstødende beskeder på en Mac, skal du trykke på Command og klikke på beskederne. På en Windows-computer skal du trykke på Control og klikke på dem.

Skift standardmappen til sendte eller slettede beskeder

  1. Vælg Indstillinger i lokalmenuen Handling i indholdsoversigten.

  2. I afsnittet Postkasser i ruden Generelt skal du vælge "Arkivér sendte beskeder i" eller "Flyt slettede beskeder til" og derefter vælge en ny mappe i lokalmenuen.

  3. Klik på OK.

Beskeder i mappen Papirkurv og Reklame slettes automatisk efter 30 dage.