Oversigt over Min fotostream

Min fotostream betyder, at de fotos, du tager med din iOS-enhed eller importerer til dine computere, automatisk vises i albummet Min fotostream på alle dine enheder. Det er en smart metode til at få alle de nyeste billeder på alle dine personlige enheder.

Et foto, der er taget med iPhone, sendes til iCloud og vises på Mac og iPad

Sådan virker det

  • Tag et billede med din iOS-enhed, eller importer fotos fra et digitalt kamera til din Mac, iPad eller Windows-computer.

  • iCloud udgiver automatisk kopier af billederne til dine andre enheder via en tilgængelig Wi-Fi- eller Ethernet-forbindelse.

  • Billederne vises i Min fotostream på alle enhederne:

    I appen Fotos på dine iOS-enheder

    I iPhoto eller Aperture på din Mac

    Under iCloud-fotos på dit Apple TV

    I biblioteket Billeder på din Windows-computer

Min fotostream arkiverer kun de seneste 1000 fotos på din iPhone, iPad eller iPod touch for at spare på lagringspladsen. Alle billeder fra din fotostream kan hentes og arkiveres permanent på din Mac- eller Windows-computer.

Du kan også konfigurere dine Mac- og Windows-computere, så dine nye fotos vises i et album i Min fotostream på samme måde som på dine iOS-enheder. Din computer har mere lagringsplads end din iOS-enhed og kan automatisk importere alle fotos fra Min fotostream til dit billedbibliotek.

Hvis du tager billeder med funktionerne til serieoptagelse eller billedstabilisering på din iPhone 5s, er det kun de billeder, du vælger som favoritter under serieoptagelse og det endelige sammensatte billede, der oprettes under billedstabilisering, der føjes til Min fotostream. Hvis du vil have overført alle billeder til serieoptagelse til Min fotostrøm, og din iPhone kører iOS 7.1 eller nyere, skal du gå til Indstillinger > Fotos & Kamera og aktivere Overfør seriefotos.